Racestandard

 

DANSK SPIDS

Oprindelsesland: Danmark

Anvendelse: Gårdhund, vagthund, selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 5 – Uden brugsprøve. Racen er ikke anerkendt af FCI.

Historie: Dansk Spids er en gammel, dansk race, som har haft  mange navne som f.eks.  Grønlænderspids, Ulvespids og Samojedespids. Den var selskabshund hos den jævne borger. Dansk Kennel Klub indledte i 1988 med hjælp fra kendte hundefolk et opsøgende arbejde for at tilvejebringe et grundlag for et videre avlsarbejde med denne herlige spidshund.

Raceportræt af Dansk Spids fra “HUNDEN”


Helhedsindtryk: Dansk Spids er en typisk spidshund lidt under middelstørrelse, rektangulært bygget og med opretstående ører. Bevægelsen er let og effektiv. Kønspræget er udtalt.

Proportioner: Kropslængden er lidt større end skulderhøjden. Næsepartiet har samme længde som skallen.

Temperament:  Livlig, venlig, nysgerrig og modig. Ud mærket som vagthund, men må ikke have udpræget jagtinstinkt.

Hoved: Middelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Skalle: Let hvælvet, med godt markerede øjenbrynsbuer.

Stop: Tydeligt markeret.

Næse: Sort eller brun.

Næseparti: Svarer til halvdelen af hovedets længde, godt aftagende i bredde og dybde udefter. Næseryggen er lige.

Læber: Stramme.

Kæber, bid: Stærke kæber med veludviklet, fuldt tandsæt. Saksebid.

Øjne: Middelstore og klare, med et roligt, energisk blik. Øjenfarven er mørk. Øjnene må ikke være udstående.

Ører: Opretstående, trekantede og brede ved basis . De er smidige og til stadighed i bevægelse.

Hals: Middellang, kraftig og tør, med godt buet nakke. Hovedet bæres højt. Uden løs hud ved struben.

Krop: Lidt længere end skulderhøjden, kraftigt bygget uden at være grov.

Overlinie: Vandret.

Manke: Markeret.

Ryg: Middellang og lige.

Lænd: Kort.

Kryds: Kort og afrundet.

Bryst: Rummeligt, ikke alt for bredt, med tydeligt forbryst. Ret langt og med dybde ned til albuerne.

Underlinie: Bugen noget opkneben.

Hale: Højt ansat, båret oprullet ind over ryggen eller let hældende til siden. Når hunden er i ro, kan halen bæres hængende.

Lemmer:
Forpart: Forbenene er lige, muskuløse og tørre. Vinklerne tillader fri bevægelse.

Forpoter: Let ovale, med godt hvælvede og sluttede tæer. Veludviklede trædepuder.

Bagpart: Bagbenene er kraftige og muskuløse, med normal vinkling, som tillader fri bevægelse og yder kraftigt fraskub.

Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse: Let og effektiv. Meget udholdende.

Pels:
Hårlag:
Middellang dækpels med blød og tyk underuld. Lidt længere pels ved ørerne. På halen er pelsen godt busket. Dækpelsen er tilliggende og må ikke stå ud fra kroppen.

Farve: Fra hvidlig over i biscuit (gullig-cremefarvet). Kan også virke svagt rosa, men må ikke give et lysebrunt indtryk.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 43 til 49 cm, for tæver 39 til 46 cm.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Løse øjenrande.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

anatomi