Selskabet for Dansk Spids vil gerne indbyde dig og din Dansk Spids, til en konkurrence på klubbens Facebook-side.
Der er 3 levels – præmier til de 3 bedste i hver level – medlemmerne kårer vinderne!
Læs meget mere om Bamse-sit bl.a. her: Tricks til øvelse voreshund.dk og Tips til øvelse hunden.dk eller google det.
Vi vil gerne belønne for 3 niveauer: begynder – øvet – ekspert.
Begynder er ‘bamse-sit indendørs’ i trygge og vante rammer.
Øvet er ‘bamse-sit udendørs’ i ukendte rammer (dvs. ikke egen have – bytorv, træningssted, legeplads oa.).
Ekspert er ‘bamse-sit på usikkert underlag’ (trampolin, hængekøje, gynge osv.)
HUSK sikkerhed kommer først!
Du kan poste din video af din hunds bamse-sit i tråden på vores facebook-gruppe, der er oprettet til formålet. Skriv hvilket level din video viser (du kan deltage i alle 3).
Den 31. januar 2023 tæller vi antal ’synes godt’ i hver enkelt kategori og kort herefter kårer vi vinderne i hver kategori.
Dette opslag ligger også på Medlemssider under Dokumenter, hvor det kan downloades.
Husk at forny dit medlemskab 1/1-2023, så du er med i konkurrencen!
Præmier til de 3 med flest likes i hver kategori vil få tilsendt gavekort til Arion hundefoder.

