Gode råd

Ud at sejle med hund

Er ferien planlagt, så den skal tilbringes til søs ombord på en båd, og skal familiens hund med på ferie, er der en del overvejelser, man skal gøre sig, inden man tager hunden med ombord.

Om man er erfaren sejler eller om det er første gang, man skal prøve denne ferieform, er der god inspiration i 10 råd, som er udarbejdet af Spejderbiksen i samarbejde med Dansk Kennel Klub. Læs her Hund ombord.

 


Parringer og hvalpekuld

Ønsker du oplysninger om parringer/hvalpekuld vist på hjemmesiden, skal du huske at medgive følgende oplysninger:

Tævens og hanhundens registrerede navn og også gerne kaldenavn, DKK registrerings-nummer, samt oplysninger om parrings-tidspunktet. Tidspunktet må gerne oplyses som f.eks. “begyndelsen af juni”, “midt i juni”, “sidst i juni”.

Oplys også forventet tidspunkt for fødsel.

Desuden skal der angives navn, telefonnummer og/eller en mailadresse, således at interesserede kan henvende sig for flere oplysninger.

For hvalpekulds vedkommende skal desuden oplyses antallet af hun- og hanhvalpe.

Disse oplysninger kan sendes til Marianne Jensen, hashfan08@gmail.com eller til Merete Baagøe, m.baagoe@ymail.com.

 

Hvalpeanviser

Finder du som en oplysning både under Bestyrelsen på siden Avlsnyt

 


Køb af Dansk Spids

 

Selve anskaffelsesprisen på en hvalp er faktisk den mindste udgift.
Køb kun din Danske Spids af en af Dansk Kennel Klub anerkendt opdrætter.
En sund hvalp kan spare mange dyrlægeregninger.
Hav tålmodighed med dit hvalpekøb og brug din sunde fornuft. De løbende udgifter ved at holde en Dansk Spids kan variere.
Men du skal påregne forsikring, årligt sundhedstjek, vaccinationer og mad.

Den 22. maj 2013